Nekrolog: Farvel til en generøs og genrefornyende forfatter

Publiceret i Kristeligt Dagblad

Forfatteren Louis Jensens fortællinger gjorde verden en tand mere mystisk og lod læserne mærke livets magi. Nu er han død, 77 år

Forfatteren Louis Jensen rummede mange talenter. Han havde grønne fingre og en have, der blev plejet efter Steiner-principper, han elskede at sejle og var glad for at fortælle historier, ikke mindst for sine børnebørn.

Louis Jensen døde pludseligt af akut hjertestop, da han for nylig cyklede med gode kammerater i Marselisborgskoven i hjembyen Aarhus. Han var, som mange andre store kunstnere, et sammensat menneske, som var meget selvbevidst, men også ganske generøs.

Ikke mange forfattere kunne som han prale af at have fundet på en helt ny genre, men ikke desto mindre repræsenterer Louis Jensen og Lilian Brøggers serie med ”1001 historier” en helt ny genre inden for børnelitteraturen.

Der er tale om ganske korte historier på relativt få linjer sat op som en firkant på bogsiden. Hver især fortæller en kort historie, eller noget, man måske kunne anskue som værende en ansats til en historie. Historierne vækker nemlig så megen undren, at de må fortsætte i læserens hoved.

De firkantede historier, der udkom med 100 ad gangen pr. bog, er fantasifulde og poetiske med en egenartet barnlig logik. De begynder alle med tallet for historien:”En syvhundrede og otteogfyrretyvende gang løste jeg tre gåder, dræbte fire ildsprudende drager, nedkæmpede fem trolde og fandt det gyldne æble. Kort sagt: da jeg havde frelst hele verden og den gamle konge, gik det galt, da jeg skulle have min belønning: for nu fik jeg den halve prinsesse og det hele kongerige.”

Det er nok ikke helt sjovt at få en halv prinsesse!

Louis Jensen debuterede som børnebogsforfatter i 1986 med romanen ”Krystalmanden”, der er fortællingen om en dreng, en krage, en mesterbokser og en gammel mand, der rejser gennem Danmark på en motorcykel på jagt efter skjulte brikker til et hemmeligt guldpuslespil.

Her sættes teknologien op mod det mellemmenneskelige og humoren. En tematik, der ligger og pulserer gennem alle Louis Jensens bøger.

En af de bøger, der gjorde stærkest indtryk på mig, var ”Skelettet på hjul” fra 1992. Den handler om drengen Martin, hvis hund Trofast er død. Da Martin går i seng den aften, ser han en engel omgivet af lys, som fortæller, at Trofast igen kan blive vakt til live, hvis han koger dens knogler rene og derefter rejser ned efter hundens sjæl, der befinder sig hos narren i den store by på den anden side af motorvejen. Det bliver begyndelsen på en lang og mærkelig rejse i noget, der minder om den græske underverden. Det er tro, håb og kærlighed, der bærer bogen igennem og skal motivere Martin gennem en vanskelig og farlig rejse.

Jensens store bedrift er evnen til at få sproget og fortællingerne til at blive levende. I sin billedbogsserie om Tork og Hest (2012-2019) fortæller han lystigt og smager med stor glæde på selve ordene. Når det er et særligt godt ord, markerer han i teksten med en parentes ordet – som for at smage på det: ”Selv om det var nat og mørkt, kørte Tork og Hest øjeblikkelig og resolut (fint ord) op i de vilde bjerge.”En anden vigtig ingrediens i Tork og Hest-bøgerne er de mange prinsesser, som Tork skal redde og kysse undervejs.

Jensens bøger er fulde af symbolik og bruger følelser som brændsel. I ”Drengen, der fik en hunds hjerte” fra 2016, som også er en bog, der virkelig rammer en i hjertet, møder man en dreng, der får stjålet sit hjerte af en kvinde, der kører rundt i en sort varevogn og sælger alle slags hjerter i syltetøjsglas som lykkeamuletter. Drengen får i stedet for sit eget et hundehjerte, men beslutter sig for at finde sit eget igen. Og så begynder hans smertefulde vandring igennem en vidtstrakt, frossen losseplads.

Det lyder grusomt, men hvis man først har overgivet sig til det helt eventyrlige univers, som Louis Jensens sprog får manet frem, vil man opdage, at det hele foregår i en drøm på drengens værelse, hvor alle hans yndlingsting får liv og fylder hans søvnige tanker oven på en traumatisk skilsmisse, hvor hans mor er rejst.

I sine bøger spænder Louis Jensen bredt, fra de mest fantasifulde fortællinger til realistiske ungdomsromaner som ”2 kroner og 25 øre” (2010) om en ung dreng, der fortvivlet over verdens uretfærdighed begynder at stjæle for at give til de fattige med et katastrofalt resultat til følge.

Hertil kommer en bog om H.C. Andersen, nemlig ”Tinhjerte og ællingefjer” fra 2004, hvor den anderledes biografi fremmanes via en dreng, der skal skrive en opgave om H.C. Andersen, og drengens meget vidende far. De går sammen på opdagelse i Andersens liv samtidig med, at de får talt om, hvorfor H.C. Andersen stadig er relevant i dag. For voksne skrev han blandt andet ”Det øverste af en længsel” (1994), ”Alma” (2003) og ”At skrive på hjertets sider” (2009).

Louis Jensen vil blive savnet. Hans fortællinger gjorde verden magisk, åbnede døre i hjerte og hjerne og lod os ane de oceaner af fortællinger, der endnu er at finde derude. For det takker vi ydmygt.