Tunge tanker

Ella er mit navn. Vil du købe det?   af Hegnhøj, Mette  
139 sider i løsblade eller 284 sider i bogform. 248 kr. Jensen & Dalgaard.
Anmelder: Arguimbau, Damián
Ud med Knud   af Wung-Sung, Jesper  
Jesper Wung-Sung: Ud med Knud. 260 sider. 200 kr. Høst og Søn
Anmelder: Arguimbau, Damián

Nordisk.** Død og ensomhed bliver håndteret med ynde og spændstighed i to ambitiøse børnebøger.

»I alle mennesker er der et lille barn, der skal lære at dø«, hedder det i Jesper Wung-Sungs roman, Ud med Knud, som er en af de to romaner, der af den danske jury er indstillet til Nordisk Råds børne-og ungdomslitteraturpris. Den handler om 12-årige William, der er alvorligt syg med kræft. Han må ikke se særligt mange mennesker, da hans immunforsvar er svækket. Derfor har William opfundet en ven, som hedder Knud. Knud for kræftknuden, naturligvis, og derfor er Williams nye bedste ven og tro følgesvend samtidig også hans værste plageånd, som William forgæves forsøger at slå ihjel gang på gang.

I Mette Hegnhøjs roman er det 12-årige Ella, der tilbringer sit liv i et antikvariat fyldt med bøger fra dødsboer, som hun skal sortere og skabe såkaldte lykkeposer ud af. Hendes mor er konstant ude og føjte med en ny mand, som Ella ikke kan døje. Det eneste lyspunkt i Ellas liv har været katten Kattekismus, som i ni dage var sammen med hende, lige indtil den forsvandt. Og som Ella koncist skriver i sine dagbogsnotater: »Uden kat efter med kat er værre end uden kat før med kat.« For den roman vandt Mette Hegnhøj Kulturministeriets børnebogspris sidste år.

DE to indstillede bøger tager fat om de helt tunge emner: liv og død kærlighed og tab. Men herudover ligner bøgerne slet ikke hinanden. Jesper Wung-Sung har et enkelt, flydende sprog, hvor alle kan følge med. Pointerne er tydelige nok til, at ingen kan være i tvivl om meningen med det hele, og bogen nemt kan anvendes i skolernes undervisning. Det er glimrende håndværk, og Wung-Sung sørger for, at det hverken bliver for sørgeligt eller for pædagogisk korrekt. Mette Hegnhøj er til gengæld finurlig og vanskelig at karakterisere. For det første er det ikke en bog i gængs forstand. Den oprindelige udgave er en række løsblade skrevet på gammeldags skrivemaskine, naturligvis så der kun står noget på den ene side af papiret. Det er Ellas efterladte noter, fundet i en æske under hendes seng - og forlaget sælger også noterne i to udgaver: Én i en papæske, hvor løsbladene er samlet med gammeldags hyldepapir, og hvor der i bunden er det, som Hegnhøj kalder »poet-sne«, og som er en hullemaskines biprodukt: en masse små, ens artede runde papirer med hele og halve bogstaver på. Den anden udgave er en bog i hardback, så biblioteker og andre kan have den stående, uden at løsbladene går fra hinanden.

Herudover er romanen ikke helt ligefrem for en ung læser, selv om den ikke tager lang tid at læse, da der ikke er meget tekst på hver side. Man kan endda til tider være i tvivl, om der er tale om knækprosa eller en roman. Formen gør også noget, og man oplever en bogstavelig, taktil fornemmelse af, at man roder rundt i en andens papirer, når man går i gang med læsningen. Noterne er private, og læseren må give sig tid til at sætte sig ind i Ellas tankegang for helt at forstå teksten.

Hendes historie består i virkeligheden af en række brudstykker, der foregår i fortid, nutid og i mulig fremtid. Hendes savn er først og fremmest faren, som moren sandsynligvis har skaffet sig af med. Måske har hun solgt ham, ganske som Ella senere finder ud af, at hun har solgt katten? Og måske er katten og faren i virkeligheden en og samme person? Det bliver vanskeligt at skelne mellem de to på et tidspunkt, fordi det er de eneste, som Ella føler, at hun har fået kærlighed fra. Derfor er titlen også oplagt: Min mor har allerede solgt min far og min kat, det er nok mig, der står for tur næste gang, så jeg kan lige så godt sætte et skilt op på antikvariatets vindue! Wung-Sungs roman er det, jeg vil kalde for gedigen: Bogen giver os et rigt billede af den kræftsyge 12-årige Williams verden, og man føler sig i godt selskab undervejs. Hegnhøjs værk er udfordrende, sprogligt mesterlig, drilsk og ikke sådan at blive færdig med. De to romaner giver et godt billede af spændvidden i den danske ungdomsbogscene og er to gode kandidater. Alligevel er jeg ærgerlig over, at juryen ikke har udskiftet en af bøgerne, for eksempel Wung-Sungs, med en fræk og livsglad dansk billedbog. Jeg synes, at kvaliteten i danske billedbøger er så høj, at de burde være repræsenterede.

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret