Moderne ungdom. Tredjedel ungdomsbog, tredjedel voksenroman og tredjedel generationsroman. Sanne Munk Jensens bog må blive en af årets mest steghede romaner.

Sanne Munk Jensen debuterede i 2002 med en sej og rå roman om ungdom-mens dekadence og narcissisme. Hendes nye roman, En dag skinner solen også på en hunds røv, handler om Alma, hvis mor er polak og faren en tilfældig værtshusgæst, som moren ikke husker. Hun vokser op hos en fordrukken og helt igennem egocentreret mor, der har skiftende mænd, som hun udnytter økonomisk, så længe hun kan. Alma har også en lillesøster, Amelia, som heller ikke kender sin far, og som bestemt ikke lever op til de borgerlige idealer om søde unge piger.

På et højskoleophold, der arrangeres i huj og hast, da Alma så småt begynder at brokke sig over sin mor, møder Alma Julie. På højskolen boller Julie til højre og venstre med drengene. Men det er i virkeligheden Alma, som Julie elsker, og de to flytter kort efter højskolen i samme kollektiv, som er fyldt med velmenende typer. Alma er dog ikke synderligt interesseret i Julie sådan rent fysisk, men har hårdt brug for hende som veninde.

Det er et kompliceret forhold, fordi Julie måske ikke er helt afklaret i sin seksualitet, men alligevel er helt forgabt i Alma. Alma er derimod helt afklaret rent seksuelt, men virker uvidende om Julies kærlighed. Alligevel udnytter hun den, og man tænker, at det er, fordi Alma ikke fik kærlighed fra sin mor.

Bogens handling forløber over en uge i februar – en uge, hvor Alma langsomtmå optrevle sit liv, fordi det nu er sidste chance for hende, hvis hun skal nå at komme ud af sin skal, så solen også kan skinne på en hunds røv, som morens ellers undtagelsesvis søde kæreste så latrinært poetisk udtrykker det.

Sanne Munk Jensen kan skrive så siderne dirrer, i et sprog så direkte og ægte, at man helt mister pusten. Med stort besvær og temmelig meget pres lader Alma sin historie udfolde sig og lader følelserne dukke op, en for en, gennem den råkolde uge i februar. Den smukke Alma tager dermed meget forsigtigt og langsomt, men indimellem også sprællende, sit følelsespanser af. Og når panseret er helt af, er Almas forfærdelige hemmelighed omsider helt synlig også for læseren.

Men alt i bogen handler ikke om Alma, for via de smertelige følelser fører hun os ind i et vildt liv af ungdom og søgen og tvivl, så man ikke er i tvivl om, hvordan indersiden af København og en ung pige ser ud. Hun skriver os samtidig ind i et sørgeligt, men helt igennem ægte følt hjem, hvor moren skider på alle andre end sig selv og derved gør såvel sit eget som sine nærmestes liv til en tragedie.

Det er helt vildt ualmindeligt at læse så helstøbt en moderne roman, som er en tredjedel ungdomsbog, en tredjedel voksenroman og en tredjedel generationsroman – jeg ræsede gennem siderne og oplevede noget, som klart kandiderer til at være årets mest steghede og sigende roman.

2007-02-16

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret